Natursten fra Schweiz

Hvilke natursten præger Schweiz? Hvis man kigger nærmere efter natursten i byerne og haverne, er der især én type, der dominerer billedet: granit. Men landet rummer også mange andre natursten. Oplev Schweiz fra sin mineralske side!

Dette gælder stort set for naturstenene i Schweiz. De fleste lokale sorter prydes af de mest forskelligartede grå nuancer. Alt fra mørk antracit til lys duvegrå er repræsenteret. Især to bestemte naturstensorter fremstår i dette farvespektrum: granit og sandsten.

Mange schweiziske granitter (henholdsvis gneiser, der har granitlignende egenskaber) som Iragna, Maggia eller Tessiner-granit ligner hinanden relativt meget og er indbegrebet af den idealtypiske forestilling om denne naturstensort. Gneis og granit udvindes i Schweiz hovedsageligt i den sydøstlige del, hvor Alperne dominerer landskabet.

Ud over schweizernes »yndlingssten« findes sandstenen dog også i mange grå nuancer. Uanset om det er Bollinger-, Berner- eller Rorschacher-sandsten, findes der næsten ingen grå nuance, der ikke er repræsenteret her.

For at sætte lidt farve på paletten findes der dog også nogle farverige natursten i Schweiz. Andeerer-granit, en grøn granit, der egentlig også er gnejs, udvindes i kantonen Graubünden. Denne stens farvepragt er fascinerende: Man kan finde både pistaciegrønne eksemplarer med et skyagtigt mønster og eksemplarer i en dyb bladgrøn farve, der er gennemtrængt af hvide striber.

I nærheden af Basel kan man beundre en helt anden, men ligeledes farverig natursten: Liesberger-kalkstenen. Den er en af de kun fem kalkstenarter, der kan flammebehandles, og stråler i varme gule, beige og røde nuancer. Også muschelkalken fra Mägenwil udmærker sig med disse varme farver, men fremstår af og til også i et ædelt blågråt skær. På den måde dækker naturstenene i Schweiz hele farvepaletten.

Men det er ikke kun foreningernes indsats, der gør schweizerne opmærksomme på natursten: Mange steder kan man beundre smukke bygninger opført af natursten. Et eksempel herpå er Sechseläutenplatz i Zürich. Her blev der i forbindelse med ombygningen i 2013 anvendt 110.000 stenblokke af Vals-kvartsit.

Gulvbelægningen skaber en unik atmosfære, som mange besøgende nyder hver dag. Mineralerne og kvartsårene er anbragt i buede mønstre som følge af Alpernes foldning, hvilket fremhæver naturens kraft på en særlig levende måde. Også pladsens størrelse er imponerende: Over 15.000 m² bidrager til den imponerende atmosfære i udkanten af Zürichs gamle bydel. Et besøg på Sechseläutenplatz kan varmt anbefales!

Dette emne vækker stærke følelser blandt schweizerne. Det står klart for alle, at den originale schweiziske natursten er dyrere end sine udenlandske modstykker. Men retfærdiggør en bedre pris i sig selv brugen af importeret sten? Her går meningerne meget i spredt:

Tilhængerne af at skaffe natursten herhjemme fremhæver især originalitet, kvalitet og bæredygtighed: De schweiziske sten har velklingende navne og giver os en følelsesmæssig og autentisk tilknytning til den velkendte region. Udvindings- og produktionsmetoderne er desuden moderne og overholder europæiske standarder. Med hensyn til bæredygtighed er der praktisk talt ingen bekymringer for, at de gældende arbejdsmiljø- eller miljøbeskyttelseskrav overtrædes i de indenlandske fabrikker. Især med hensyn til det sidste punkt advares der ofte mod udenlandsk konkurrence, fordi det ofte ikke er fuldt ud muligt at spore, hvordan natursten, der når frem til sin destination i Schweiz via lange globale forsyningskæder, er fremstillet.

Den, der derimod vælger sten fra udlandet, er først og fremmest prisbevidst. Natursten fra Schweiz koster nemlig hurtigt det dobbelte eller tredobbelte af sammenlignelige udenlandske produkter. Hvad angår slutproduktets kvalitet, har oplyste schweiziske slutkunder opdaget, at en stenflise i sidste ende ikke nødvendigvis er dårligere, blot fordi den stammer fra naturstenslandene Brasilien eller Tyrkiet. I sidste ende er det nemlig efterspørgslen, der bestemmer: Schweiziske naturstensforhandlere har faktisk ikke råd til at sælge sten fra udlandet til deres kunder, som ikke er målfaste, ikke frostbestandige eller har dårlig mønsterkvalitet, og de gennemfører derfor egne kvalitetsstyringsprocesser og benytter kun udenlandske eksportører, der er certificeret i overensstemmelse hermed. I sidste ende er slutkunden altså tilstrækkeligt beskyttet gennem handelen og dens processer.

Arbejdsforholdene er naturligvis ikke de samme i Kina eller Indien som i Schweiz. Det gælder for alle importerede varer, lige fra kuglepenne til granitplader. Naturstensbranchens bestræbelser på at få certificeret bæredygtige indkøbsveje (via mærker som f.eks. Xertifix) viser dog, at man ikke har råd til at ignorere bæredygtighed på dette område.

Uanset hvilket stenbrud i verden naturstenen kommer fra – ofte efter en lang transportvej – forbliver schweizerne trofaste over for dette smukke naturprodukt. Og de næsten 500 forhandlere og producenter af natursten i Schweiz kommer ikke til at mangle arbejde.